Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Persondatapolitik og vilkår

Hos Sahva afgiver vi aldrig personoplysninger til tredjepart, hvis ikke du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil. Vi indsamler kun personoplysninger, som du selv har afgivet ved eksempelvis registrering, tilmelding til et kursus eller nyhedsbrev, køb af varer m.v. I disse tilfælde indsamler vi f.eks. oplysninger om navn, e-mail og virksomhed. Personoplysninger bruges til at gennemføre den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med.

Oplysningspligt

Hos Sahva har vi pligt til at informere dig om, hvilke personoplysninger vi anvender. Dette sker konkret via den samtykkeerklæring, du godkender ved dit første møde hos os. Har du endnu ikke godkendt en samtykkeerklæring, så kontakt os hurtigst muligt.

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Sahva er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig som kunde. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:

Sahva A/S
Nykær 68
2605 Brøndby
CVR-nr.: 1511 1283
Telefon: 70 11 07 11
Mail: info@sahva.dk

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
E-mail: dpo@sahva.dk
Telefon: 70 11 07 11
(Ved brev til ovennævnte adresse, att. ”Databeskyttelsesrådgiver”).

3. Formålet med behandlingen af dine personoplysninger

Sahva er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler. Som kunde hos os får du adgang til dygtige specialister i kroppens bevægelighed, som ved at kombinere traditionelt håndværk med innovativ teknologi udvikler og fremstiller løsninger til dig, så du kan opretholde et liv i bevægelse.

For at kunne levere de bedste, individuelt tilpassede løsninger til dig og for at kunne give dig den bedst mulige rådgivning og behandling har vi brug for at behandle personoplysninger om dig.

4. Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Almindelige personoplysninger

For at kunne kontakte og identificere dig behandler vi en række almindelige personoplysninger om dig. Det drejer sig om oplysninger som dit navn, din adresse, din bopælskommune, dit telefonnummer og din mailadresse. Vi kan også behandle oplysninger om din civilstatus og beskæftigelse.

Behandlingsgrundlaget for vores behandling af almindelige personoplysninger vil typisk bero på et samtykke fra dig, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (a). Behandlingen kan dog også ske på baggrund af persondataforordningens interesseafvejningsregel, jf. artikel 6, stk. 1, litra (f).

Et eksempel på en legitim interesse, der kan begrunde en behandling af almindelige personoplysninger, er, at Sahva har behov for at kunne fremsende produkter til dig (hvilket kræver videregivelse af dit navn og din adresse til vores distributører).

Særligt regulerede personoplysninger

For at kunne identificere dig på en sikker og entydig måde. F. eks i forbindelse med kommunikation med offentlige myndigheder, privatpraktiserende læger mv. behandler vi også dit cpr-nummer. Behandlingsgrundlaget for vores behandling af dit cpr-nummer vil typisk bero på et konkret samtykke fra dig, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (a).

Grundlaget for behandlingen af dit cpr-nummer følger dog også direkte af bestemmelser i sundhedsloven, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (c).

Behandlingen af dit cpr-nummer er endvidere en forudsætning for, at Sahva kan opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser i forhold til den offentlige myndighed, der bevilliger dit hjælpemiddel, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (b).

Behandlingen kan desuden også ske på baggrund af persondataforordningens interesseafvejningsregel, jf. artikel 6, stk. 1, litra (f). Et eksempel på en legitim interesse, der kan begrunde en behandling af dit cpr-nummer, er Sahvas behov for at kunne fremsende information til dig på en sikker måde via e-boks, hvilket kræver videregivelse af dit navn og din adresse til e-boks.

 

Følsomme personoplysninger

For at kunne levere individuelt tilpassede hjælpemidler til dig foretager vi en række fysiske opmålinger af dig. Omfanget og karakteren af opmålingerne afhænger af det konkrete hjælpemiddel. Opmålingerne er i persondataforordningens forstand helbredsoplysninger om dig, og er derfor følsomme oplysninger.

For at kunne give dig den bedst mulige behandling behandler vi også følsomme personoplysninger i form af diagnoser og sygdomsforløb som f.eks. billed- og videodokumentation af din behandling.

Grundlaget for behandlingen af følsomme personoplysninger følger direkte af bestemmelser i sundhedsloven, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (c). Når vi behandler følsomme oplysninger, vil vi dog også indhente et konkret samtykke fra dig, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra (a).


5. Videregivelse af personoplysninger

Almindelige personoplysninger

Hvis dit hjælpemiddel er bevilliget af en offentlig myndighed, er vi forpligtet til at videregive en række personoplysninger til den bevilgende myndighed. Det drejer sig om en række almindelige personoplysninger som navn, adresse, telefonnummer mv.

Vi videregiver også en række almindelige personoplysninger til vores distributører (fx PostNord og DAO).

Er du underlagt værgemål videregiver vi også almindelige personoplysninger til din værge.

Særligt regulerede personoplysninger

Sahva videregiver dit cpr-nummer som led i den løbende kommunikation om din behandling med sundhedspersoner (herunder speciallæger, praktiserede læger og fysioterapeuter) og offentlige myndigheder.

Er du underlagt værgemål videregiver vi også dit cpr-nummer til din værge.

 

Følsomme personoplysninger

Sahva videregiver følsomme personoplysninger til sundhedspersoner (herunder speciallæger, praktiserede læger og fysioterapeuter) og offentlige myndigheder i forbindelse med din behandling.

I forbindelse med fremstillingen af dine hjælpemidler videregiver vi desuden følsomme personoplysninger i form diverse opmålingsdata til vores samarbejdspartnere.
Er du underlagt værgemål videregiver vi også følsomme personoplysninger til din værge.

 

6. Videregivelse af personoplysninger

Sahva har outsourcet en del af sin IT-drift til eksterne samarbejdspartnere, der i persondataforordningens forstand fungerer som databehandlere for Sahva. Databehandlerne behandler udelukkende personoplysninger efter instruks fra Sahva, dvs. kun til de udtrykkelige formål Sahva har bestemt. Sahva har indgået databehandleraftaler med databehandlerne, som bl.a. indeholder Sahvas krav til behandlingssikkerheden.

Hovedparten af databehandlingen finder sted i Danmark/EU. En mindre del af databehandlingen finder et sted i USA.

7. Opbevaring af dine personoplysninger

For at gøre det nemt at genbestille hjælpemidler hos os sletter vi først personoplysninger om dig, når du ikke har været aktiv kunde i en periode på minimum fem år afhængig af produktkategori og bevillingsfrekvens.

Hvis du beder os om det, sletter vi naturligvis oplysningerne om dig på et hvilket som helst tidspunkt efter en periode på fem år.

8. Brug af ”profilering” i forbindelse med automatiske afgørelser

I persondataforordningen defineres ”profilering” som enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der bruges til at analysere eller forudsige forhold vedrørende en fysisk persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, adfærd eller geografisk position. Profilering kan anvendes til at træffe såkaldt ”automatiske afgørelser”, dvs. afgørelser, som alene træffes af den dataansvarlige på baggrund af algoritmer, og som samtidig har væsentlig betydning for den registrerede. Eksempler på automatiske afgørelser med væsentlig betydning for den registrerede kan være at en registreret får afslag på en social ydelse, eller at en registreret får afslag på at tegne en forsikring eller på at optage et lån.

Sahva anvender ikke profilering til at træffe automatiske afgørelser.

9. Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

10. Dine rettigheder

Du har efter persondataforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, jf. kontaktoplysningerne i pkt. 1 og 2.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de data og oplysninger, som vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. Dette gælder dog ikke f.eks. målskemaer eller andre oplysninger, vi benytter i fremstillingen af dit produkt.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

11. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

12. Styrelsen for Patientsikkerhed

Sahva får løbende besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed rundt i vores afdelinger i landet. Tilsynene er en del af en generel stikprøvekontrol på bandagistområdet.

Tilsynsbesøgene tager dels udgangspunkt i en række generelle målepunkter, dels i målepunkter, som er specifikke for typen af behandlingssted. Alle målepunkter for tilsynet kan ses på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Målepunkterne fokuserer på, om patientsikkerheden er tilgodeset på behandlingsstedet, og om patientrettighederne er overholdt. Det fremgår af målepunkterne, hvilke skriftlige instrukser, procedurer, journalindhold mv., der vil blive lagt vægt på.

Styrelsen undersøger ved tilsynsbesøget, om behandling - herunder eventuel brug af medhjælp til forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, journalføring og håndtering af hygiejne mv. - foregår fagligt forsvarligt. Herudover reagerer styrelsen på åbenlyse fejl og mangler af betydning for patientsikkerheden.

I Sahva vægter vi patientsikkerheden højt for at sikre den bedst mulige kvalitet og sikkerhed for vores brugere og har du spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at skrive til os på info@sahva.dk

13. Facebook

Vi og Facebook indsamler og behandler personoplysninger, når du besøger Sahvas Facebook-sider. Formålet med behandlingen er at kunne markedsføre os over for potentielle kunder, besvare henvendelser og lignende beslægtede formål.

Sahvas Facebook-sider er administrerede af: 
www.sahva.dk

Hovedside: https://www.facebook.com/sahva.dk/  

Vi følger Datatilsynets gældende retningslinjer omkring det delte dataansvar og tilstræber os at sikre, at de besøgende på vores Facebook-sider får information om persondata. På nuværende tidspunkt indebærer dette bl.a., at vi løbende forsøger at indgå i en dialog med Facebook omkring reguleringen af det fælles dataansvar og ansvarsfordelingen. Som nævnt nedenfor i nærværende politik, har man også som besøgende på vores Facebook-sider mulighed for at udøve sine rettigheder (fx retten til indsigt, retten til at gøre indsigelse og retten til sletning).

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger

Behandlingen af personoplysninger sker baseret på legitim interesse ud fra en interesseafvejning. Der behandles ikke oplysninger, hvor samtykke er påkrævet.

Kategorier af personoplysninger og deres kilde

Der indsamles kontaktoplysninger typisk i form af navn. Modtager vi følsomme oplysninger/særlige kategorier af oplysninger, bliver disse slettet så snart de kommer til vores kendskab.

Modtagere af personoplysninger

De personoplysninger, der afgives, vil ikke blive videregivet uden for virksomheden.

Opbevaring af personoplysninger

Da de personoplysninger der afgives på Facebook-siderne afgives af personen selv på vores offentligt tilgængelige side, vil oplysningerne i udgangspunktet ligge på siden så længe denne eksisterer. Man kan som afgiver af oplysningerne altid gøre indsigelse i forhold til interesseafvejningen, med henblik på at få slettet eventuelle opslag.

Automatisk afgørelser og profilering

Vi antager, at Facebook foretager automatiske afgørelser og profilering på den del af personoplysningerne, som Facebook er dataansvarlig for. Vi benytter os ikke af automatiske afgørelser og profilering.

Bemærk!
Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger behandles, bedes du undlade at besøge vores Facebook-sider, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt for os at ændre på Facebooks indstillinger for opsamling af data.

Kontakt os

Kontakt os

Ring til vores kundeservice på 70 11 07 11