Kompressionsstrømper... 

Kompressionsbehandling hjælper mennesker med venesygdomme. Kompressionsstrømper og –strømpebukser bliver ordineret af en læge i forbindelse med behandling af disse sygdomme.

Strømperne virker på den måde, at de, i kraft af kompressionen, leder blodet i venerne den rigtige vej tilbage til hjertet, så man undgår ophobning af væske i benene.

Der findes mange kvaliteter, både med hensyn til udseende, facon, vidde og længde. På den måde kan der næsten altid findes en strømpe der passer. Kun i ganske særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at strikke en specialstrømpe.

Strømperne leveres desuden i forskellige kompressionsklasser (sværhedsgrader), afhængigt hvilken lidelse der er tale om.
 

De nyeste strikketeknikker betyder at strømperne har et udseende der kan tilfredsstille et hvert behov.

I Bandageriet har vi valgt især at fokusere på det schweiziske mærke Sigvaris. Dette mærke udmærker sig ved at have den største variation i faconer og kvaliteter. Derved minimeres behovet for fremstilling af special strømper, så ventetid i fremstillingsperioden undgås.

Sigvarisstrømper er af overordentlig høj kvalitet. Kom og lad os vise dig mulighederne.

Hvis du har en strømpe af andet mærke, som du er glad for, skaffer vi også gerne denne.